Kongens Kær

Kongens Kær

Tekst fra folder fra Naturstyrelsen – Trekantsområdet og Vejle Kommune

Baggrund
Ideen om et vådområdeprojekt i Kongens Kær blev diskuteret
i 2005, da området stod under vand en stor del af foråret. Det
blev besluttet at indrage Kongens Kær som et af delprojekterne
i Vejle Ådal-projektet, som også omfatter forbedringer
af vandløb, søer, stier og rekreative muligheder. Dette store
naturforvaltningsprojekt er et samarbejde mellem Vejle Kommune
og Skov- & Naturstyrelsen i perioden 2005-08. Visionen
er at gøre Vejle Ådal endnu mere attraktiv ved på en gang
at forbedre både natur- og miljøværdierne og friluftsmulighederne
i Vejle Ådal.
Kongens Kær-projektet bliver samtidig finansieret som et vådområdeprojekt
under Vandmiljøplan 3. Det betyder, at formå-
let med projektet også er at fjerne næringsstoffer af hensyn til
vandmiljøet i Vejle Fjord.
Kongens Kær før og nu
Kongens Kær er en del af den flade og lavtliggende Vejle Ådal.
Området har tidligere haft stor betydning som græsnings og
høslæt område. Siden er området blevet afvandet og inddraget
som omdriftsjord til bl.a. korndyrkning. Området dækker
et areal på ca. 37 hektar, der afvandes via en pumpestation.
Jorden har imidlertid sat sig omkring en meter og store dele
ligger nu omkring havets overflade. Jorden drives ikke intensivt
længere, men er tør, undtagen når pumpestationen er
slukket eller ude af drift.

Udbytte

Kongens Kær vil blive et enestående bynært naturområde,
1 km fra bymidten, og kan dermed give mange mennesker
muligheden for gode naturoplevelser. I sammenhæng med
Knabberup Sø bliver området over 100 hektar.
Området vil tiltrække vand- og engfugle, specielt vil fugleøen
blive yngleplads for flere forskellige fugle. Det terrænnære
vandspejl vil sammen med pleje af området, skabe de rette
betingelser for et alsidigt og artsrigt plantesamfund, hvor der
med tiden vil kunne indvandre spændende blomsterplanter.
Området bliver offentligt ejet, med adgang for alle, og det hele
kan overskues fra udsigtsplatformen.
Endvidere vil sikringen mod oversvømmelse af naboejendommene
blive forbedret i forbindelse med gennemførelse af projektet.

B11A2687
B11A2682